Legepladser

Aalborg ZOO

Legepladsen er suverænt det sted hvor gæsterne tilbringer mest tid når de besøger zoologisk have. Det er i hvert fald tilfældet i Aalborg ZOO, som har været med i et forsøg hvor man udstyrede 200 tilfældigt udvalgte gæster med en GPS. GPS’en afslørede at gæsterne, på trods af deres forventninger, tilbragte allermest tid på legepladsen.

Peter Sønderby, driftschef i Aalborg ZOO fortæller her om havens legeplads.

- Vores legeplads skal opfylde flere kriterier. Den skal først og fremmest være spændende og udfordrende for små såvel som store børn. Vi forventer ligeledes en god balance mellem leg og læring, således at børnene får noget med sig hjem fra legepladsen. I vores tilfælde er legepladsen naturligvis relateret til dyr og giver bl.a. børnene mulighed for, at lære om dyrene ved at prøve forskellige sjove aktiviteter.

- Legepladsen blev fornyet i 2006 og vi så i den forbindelse flere forskellige løsningsforslag fra KOMPANs konsulent. Vi valgte det store net med rutsjebane fra COROCORD, dels fordi vi mente det var vigtigt, at legepladsen kunne ses på lang afstand og dels fordi der var et forholdsvis begrænset areal til rådighed.

- Som driftschef lægger jeg stor vægt på sikkerhed og vedligeholdelse. De legeredskaber vi har i Aalborg ZOO skal være TÜV-godkendte og vi gik derfor målrettet efter præfabrikerede legeredskaber, som opfylder de gældende sikkerhedskrav. Derudover skal kravene til vedligeholdelse være minimale, ligesom det skal være muligt at udlicitere opgaven til professionelle.

- Legepladsen er måske generelt lidt undervurderet i en attraktion som vores. Vi mener dog det er et vigtigt frirum for børnene, hvor de får mulighed for at brænde krudt af imellem besøgene til vores mange forskellige dyr. Børnene er rigtig glade for den nye legeplads og vi bruger undersøgelsen fra Aalborg Universitet som en rettesnor, både i forhold til legepladsen og ZOO generelt. Vi har f.eks. lagt stor vægt på at indrette legepladsen så forældrene har godt opsyn med legende børn. På den måde er legepladsen et rart sted at opholde sig - både for børn og deres forældre, afslutter Peter Sønderby.

Vidste du at…

KOMPAN Play Institute skriver artikler og afholder seminarer om børns leg og udvikling?

Læs mere