Kerteminde Skole
Legepladsen på Kerteminde Skole er resultatet af et samarbejde mellem skolens elever, lærere og en konsulent fra KOMPAN.
Skolen havde sammensat en projektgruppe med 15 elever på forskellige alderstrin, og sammen med et par af skolens lærere og KOMPAN-konsulent tog de rundt på forskellige KOMPAN-legepladser, bl.a. i Odense ZOO og prøvede flere forskellige legeredskaber for at finde frem til, hvad de kunne tænke sig til deres skolegård.
Resultatet blev en legeplads med masser af udfordrende legeredskaber, som bl.a. træner børnenes motorik og koordinationsevne, og som vækker begejstring frikvarter efter frikvarter.
