Sundhøjskolen, Tåsinge
En gruppe initiativrige forældre og velvillige sponsorer står bag multibanen i Vindeby på Tåsinge. Vi har talt med Louise Ekmann, medlem af Tåsinges Rødder og en af initivtagerne til den nye multibane.
- Fodbold er en vigtig del af et lille samfund og Tåsinges børn og unge manglede et sted og samles i fritiden. Vi havde godt nok et græsareal hvor der kunne spilles fodbold, men det var for stort og uoverskueligt, hvis man blot var en mindre gruppe der gerne ville spille.
- Vi havde set en multibane i en fodboldklub i Svendborg og synes godt om konceptet med at børn og unge i alle aldre kan komme og spille når de har lyst. Det ville også gøre multibanen til det samlingssted som vi manglede.
- Vi dannede en projektgruppe bestående af repræsentanter fra hhv. Tåsinges Forenede Boldklubber, Tåsinges Rødder og Børnebyen, som er et sted for børn som er blevet for gamle til at gå i SFO. Sammen udarbejde vi en projektbeskrivelse og så gik vi, børn såvel som voksne, i gang med at indsamle penge. Blandt de største bidragsydere fra Lokale- og Anlægsfonden, DBU Svendborg Kommune og forskellige lokale sponsorer. Der gik 1 år fra idéen opstod til banen stod færdig.
- I dag er banen er kæmpesucces. Der er altid børn på om omkring banen og det er dejligt at se hvordan børnene respekterer at banen virkelig er for alle. Drift og vedligeholdelse af multibanen er overdraget til et baneudvalg, som består af elever og voksne fra Sundhøjskolen, Tåsinges Forenede Boldklubber og Børnebyen.
- Det altafgørende succeskriterium er, at de fremtidige brugere involveres i projektet og gerne så tidligt som muligt. På den måde føler de at det er deres bane og får lyst til at passe på den.
Vidste du at…
KOMPAN tilbyder Quick Supply - et mindre sortiment af legeredskaber som kan sendes fra vores fabrik på 10 dage?
