Aalborg ZOO i Danmark

KOMPAN legepladser fra hele verden

Legepladsen er det sted, hvor de besøgende tilbringer mest tid, når de besøger den zoologiske have.

Aalborg ZOO har været en del af et forsøg ved Aalborg Universitet, hvor de udstyrede 200 tilfældigt udvalgte besøgende med en GPS. GPS-systemet viste, at de besøgende mod ZOO's forventning tilbragte mest tid ved legepladsen.

Peter Sønderby, der er driftsleder i Aalborg ZOO, fortæller om havens nye legeplads.

"Vi valgte det store net med rutsjebane fra KOMPAN COROCORD, dels fordi vi følte, det var vigtigt, at legepladsen var synlig på lang afstand, og dels fordi der var et relativt lille område til rådighed."

"Vores legeplads skulle opfylde flere forskellige kriterier. Først og fremmest skulle den være spændende og udfordrende for både små og store børn. Derfor var vi på udkig ledte efter en god balance imellem leg og læring, som ville gøre det muligt for børnene at tage noget med hjem fra legepladsen. I vores tilfælde er legepladsen baseret på et naturtema og giver børnene mulighed for at lære om dyr ved at prøve forskellige sjove aktiviteter."

"Legepladsen blev moderniseret i 2006, og i denne forbindelse fik vi forskellige løsningsforslag fra KOMPANs konsulent. "Vi endte med at vælge det store net med rutsjebane fra COROCORD, fordi vi følte, det var vigtigt, at legepladsen var synlig på lang afstand, og fordi der var et relativt lille område til rådighed."

"Som driftsleder lægger jeg stor vægt på sikkerhed og vedligeholdelse. Legeudstyret i Aalborg ZOO skal TÜV-godkendes af myndighederne, og derfor valgte vi præfabrikerede legeredskaber, som opfylder de gældende sikkerhedskrav. Derudover skulle kravene til vedligeholdelse være på et minimum, og det skulle være muligt at outsource opgaven til andre fagfolk."

"Generelt har legepladsen som område måske været lidt undervurderet i en park som vores. Men vi føler, det er et vigtigt sted for børnene, hvor de har mulighed for at brænde lidt af deres energi af ind imellem alle dyrebesøgene. Børnene er virkelig glade for den nye legeplads, og vi bruger undersøgelsen fra Aalborg Universitet som en retningslinje, både med henblik på legepladsen og den zoologiske have generelt. Vi har lagt stor vægt på at modernisere legepladsen, så det er nemt for forældrene at holde opsyn med deres børn, mens de leger. Det gør legepladsen til et dejligt sted at være - både for børnene og deres forældre," siger Peter Sønderby.

 

Hurtige fakta
Beliggenhed: Aalborg i Danmark