Familiecampingpladsen 't Strandheem

KOMPAN legepladser fra hele verden

Forskellige legemuligheder. Familiecampingplads er en stor succes for teenagere.

Bruinewold-familien har nu drevet en komfortabel familiecampingplads på et unikt sted i det nordlige Holland i 22 år. 't Strandheem ligger vest for de frisiske søer og marker med Waddenzee og det berømte sælreservat i Pieterburen mod nord. Mod øst finder man de levende hegn i Groningen, og man kan cycle rundt i skoven i Drenthe mod syd. Så alt i alt nogle vidunderlige omgivelser. Men for et par år siden kom fru Bruinewold frem til, at det var vigtigt fortsat at kunne tiltrække familier med større børn. "Børn mellem 12 og 15 holder stadig ferie sammen med deres forældre, men der er tit ikke meget for dem at tage sig til." I 't Strandheem kan de unge feriegæster nu slå sig løs på KOMPAN FREEGAME-pladsen, som for nylig blev installeret ved campingpladsens indgang.

Naturligvis var der allerede meget, som teenagerne kunne tage sig til i 't Strandheem. "Vi har lejrbål om aftenen og organiserer orienteringsture", fortæller fru Bruinewold. Men der var ikke noget sted, som var beregnet specielt til denne aldersgruppe, og det besluttede Bruinewold-familien at gøre noget. De havde allerede lagt mærke til KOMPAN FREEGAME, men blev afskrækket af den nødvendige investering for at kunne få deres "drømmebane". Så da KOMPAN tilbød en finansieringsløsning opdelt i rater, slog familien straks til, og de har ikke fortrudt det et øjeblik siden da. "Vi annoncerede nyheden med billeder at anlægget på internettet, og det kunne øjeblikkeligt mærkes på antallet af reservationer. Det var klart, at mange familier havde ventet på noget, som kunne tilbyde det ekstra til deres børn. Vi bemærkede endda, at de familier, som kom til campingpladsen, allerede havde en fodbold klar i bilen ved ankomsten. Børnene løb allerede rundt på fodboldbanen, mens forældrene tjekkede ind."

KOMPAN FREEGAME for alle

Ved at holde sig til mottoet "Hvis det er værd at gøre, så er det også værd at gøre ordentligt" besluttede 't Strandheem sig for den store version af KOMPAN FREEGAME-banen. "Her kan man spille alt lige fra fodbold og basketball til volleyball og tennis." Det bedste er måden, børnene kan lege sammen på, både på og omkring banen. "Alt sker på samme tid her. Til venstre bliver der måske spillet basketball og til højre er der nogen, der sparker en fodbold rundt." Der er aftener, hvor næste alle på campingpladsen samles ved banen til en turnering imellem de forskellige campingområder. "Det er meget socialt, og vores aktivitetsteam gør stor brug af legepladsen til at organisere alle mulige ting på campingpladsen for både små og store."

Et mødested

KOMPAN FREEGAME-banen er blevet til et sandt mødested for alle på campingpladsen, og det inspirerede fru Bruinewold til også at give området omkring banen en lille ansigtsløftning. "Vi satte bænke op, hvor pigerne nu samles for at kigge på drengene, som spiller på banen, mens de sidder og snakker. Der er også bordtennisborde, så der er noget for alle. Banen er ikke det eneste sted, hvor børnene kan lege, da Bruinewold familien sammen med KOMPAN har haft travlt med at modernisere alt legeudstyret med et 7 meter højt Corocord-klatrenet som det centrale midtpunkt. "Normalt kan man finde de lidt yngre børn her, som ikke altid kan være på KOMPAN FREEGAME-banen, men føler sig for gamle til de små legeområder og den overdække sandkasse ved swimmingpoolen."

KOMPAN FREEGAME-banen blev åbnet officielt af "juniorheltene" fra Heerenveen fodboldklub i majferien i 2007. Det er et specielt ungdomsteam, som holder træningskurser for gæster og giver demonstrationer af deres kunnen. "Vi organiserede alle mulige aktiviteter og spil på banen, så det blev til en kæmpefest for alle på campingpladsen." Ikke mindst for fodboldtalenterne fra Heerenveen, som måtte afvise mange invitationer, da de har så travlt. "Men det var så stor en succes, at de kommer tilbage i år. Det er ved at blive til en rigtig tradition!", fortæller en stolt fru Bruinewold.

 

Hurtige fakta

Beliggenhed: Opende i Holland