Friluftsskolen i Breda

KOMPAN legepladser fra hele verden

Leg med naturmaterialer. Komfort, miljø og omgivelserne er nøgleordene på campingpladsen De Papillon.

Campingpladsen De Papillon ligger i det smukke Twentse-landskab et stenkast fra grænsen mellem Holland og Tyskland. Skove, heder, damme og asketræer præger dette smukke stykke natur, som ikke mange kender til. Men dette sted med dets omkring 400 campingparceller har masser at tilbyde. Forældre kan nyde freden og alle de fantastiske steder, som det skønne landskab har at byde på, mens deres børn kan hygge sig på legeredskaberne placeret på den store legeplads på campingpladsen eller på en af de øvrige unikke legepladser, som KOMPAN har udviklet specielt til De Papillon.

Indehaveren Alex Wassink valgte bevidst en kombination af standardredskaber fra KOMPAN-serierne ELEMENTS og GALAXY og specialfremstillede redskaber af FSC-certificeret træ. "Hollandske campingpladsers stærke trækplaster er, at vi har en kreativ tilgang til vore legearealer og dvs planlægningen af vores legepladser. Vi har mange tyske gæster, og de er alle meget begejstrede. Her er der ikke nogen firkantet plads med et hegn omkring og et klatrestativ hist og pist, men derimod en fantastisk legeplads, hvor man kan lave en masse forskellige ting, og hvor der er legeredskaber, som udfordrer børnene til at udforske legens verden."

Gerne så anderledes som muligt

Et af de bedste eksempler på dette kan findes på den store legeplads, som domineres af tre indianertipier. Disse er forbundet med en spændende gangbro, som er udstyret med en særlig bred rutsjebane. Ifølge Alex Wassink er dette et af børnenes favoritsteder. "I begyndelsen vidste vi ikke helt præcis, hvad vi ønskede med området, men vi vidste, at det skulle være noget helt anderledes og specielt. Sammen med KOMPAN Play Institute og deres repræsentant Erik Kolleman bestemte vi os til sidst for disse tipier. De er specialfremstillet af FSC-certificeret træ, fordi vi ønskede at skabe en naturlig atmosfære. Og jeg må sige, at det var meget spændende, da redskaberne var færdiginstalleret. De første børn, som så tipierne - to brødre på 4 og 7 år - vidste slet ikke, hvor de skulle starte legen i begyndelsen, men inden for et par minutter vrimlede det med børn og legen var i fuld gang, og sådan har det været lige siden.

Leg mellem campingvognene

Den store legeplads er ikke det eneste sted, hvor børnene kan lege i De Papillon. Der er yderligere flere forskellige legepladser rundt omkring på campingpladsen. Nogle af disse ligger på selve campingområderne mellem campingvogne og bungalows. Her placerer vi familier med små børn, som endnu ikke er store nok til at lege på den store legeplads, fortæller Alex Wassink. Her kan de finde mindre legeområder, hvor børnene kan lege under opsyn af deres forældre. Og det er også alle tiders for forældrene, da de kan sidde og tale sammen på terrassen, mens de holder øje med deres børn. Så kan hele familien nyde ferien.

Centralt blikfang

Alex Wassink er dog mest stolt over den sommerfugleformede toiletbygning med et stort (op)vaskeområde på første etage, som er synligt fra luften. "Herfra har man en fantastisk udsigt over pladsen, og børnene elsker at suse ned ad rutsjebanen. Også mange forældre for den sags skyld! I øjeblikket må alle klatre op igen via sandvæggen, men snart vil der være en særlig trappe op til børnerummet, som vil blive hugget ud af et kæmpe egetræ, som selvfølgelig også er dyrket efter bæredygtige principper."

Leg i naturen

Det er ikke tilfældigt, at Alex Wassink bruger bæredygtigt træ og naturmaterialer. "For os handler fritid og leg også om ansvarlighed over for naturen. Vi har introduceret alle mulige slags miljøvenlige tiltag på campingpladsen, der sikrer komfort og bekvemmelighed, samtidig med at vi værner om det smukke Twentse-landskab. Vi har også fået en pris for at være et forbillede som miljøbevidst virksomhed, og det er vi meget stolte over. For hvad kan være skønnere end at vågne op om morgenen omgivet af ren natur og fred og fordragelighed?"

Hurtige fakta

Beliggenhed: Denekamp i Holland

Areal: 15 hektar