Fritids- og vandsportscenteret De Kuilart

KOMPAN legepladser fra hele verden

Vandsport og leg går hånd i hånd i De Kuilart. En KOMPAN-sejlbåd er vartegnet for denne campingplads på kanten af de frisiske søer.

Alle, som er vilde med vand, burde holde ferie i Friesland mindst én gang i livet. Her kan man finde alt inden for vandsportsaktiviteter ved de frisiske søer med elegante, bugtende kanaler, som forbinder smukke søer i det unikke hollandske landskab. Og der er en stor chance for, at man ender på terrassen på 'it Skippershûs' i De Kuilarts egen femstjernede yachtmarina. Her kan man nyde en kop varm chokolade og et stykke æbletærte, mens børnene leger på den fantastiske trælegebåd, som blev fremstillet af KOMPAN ved bredden af Johan Friso-kanalen.

I De Kuilart kan man finde alt inden for vandsport, hvilket ikke er så overraskende, da dette fritidscenter ligger i det sydvestlige hjørne af Friesland, lige ved det frisiske søområde og kun 4 kilometer væk fra det vilde Ijsselmeer. Ydermere er ejeren Romke de Jong en passioneret sejler og et velkendt ansigt ved de frisiske søer. Han tager med jævne mellemrum selv roret på de sejlture, som han organiserer for gæsterne i sin smalle frisiske båd eller i en af de andre sejlbåde, som kan lejes i De Kuilart. Da KOMPAN blev bedt om at designe en unik legeplads, kunne det ikke være andet end en sejlbåd. KOMPANs repræsentant Erik Kolleman husker tydeligt, hvordan det hele begyndte.

Alt til leg og sjov i ét enkelt legeredskab

"De Kuilart ønskede en legeplads, som ville være et sandt blikfang ved søbredden. Noget, der var helt anderledes og stort nok til, at mange børn kunne lege sammen på samme tid. Sammen med De Jong og hans arkitekt, kom KOMPAN designafdelingen i Zaltbommel til sidst med forslaget til denne kæmpebåd, som er næsten tyve meter lang fra forstavnen til agterstavnen. Båden har alt, hvad der skal til, for at børnene kan slå sig løs og have det sjovt. Der er en kahyt, hvor man lege gemmeleg, flere rutsjebaner og klatrevægge, reb til at kravle rundt i og et rigtigt ror. Fra udkigstårnet er der en flot udsigt over vandet, og når legen er afsluttet oppe på skibet, kan man hurtigt komme tilbage på landjorden via den lange svævebane."

Intelligent anvendelse af standardelementer

Legebåden er helt igennem specialbygget, men hvis man kigger lidt nærmere efter, kan man finde forskelligt udstyr fra KOMPANs Nature-serie, som er blevet bygget ind i båden på en elegant og intelligent måde. Ifølge Erik Kolleman var dette et bevidst valg. "For det første har disse legeredskaber allerede bevist deres værd, så hvorfor skulle vi ikke benytte os af dem? Men endnu vigtigere var det, at vi ved at integrere nogle eksisterende redskaber, kunne holde omkostningerne nede, hvilket jo altid er en god ting." Der er dog ikke gået på kompromis med holdbarheden, da båden udelukkende er fremstillet af FSC-certificeret træ af højeste kvalitet, som er dyrket under bæredygtige forhold.

Sikkerhed og certificering

Legebåden i De Kuilart byder helt sikkert på en unik legeoplevelse, men enhver, som kaster sig ud i et sådant projekt, må have for øje, at der er mange andre aspekter involveret i det, siger Erik Kolleman: "Sikkerhed og certificering er aspekter, som man er nødt til at overveje i et sådant projekt. Vores almindelige standard legeredskaber er allerede certificeret fra fabrikken, og selvfølgelig skal der heller ikke være tvivl om sikkerheden i dette tilfælde med et specialdesignet produkt."

KOMPAN henvendte sig allerede på et tidligt tidspunkt til de relevante myndigheder for at gå godkendt ideen med båden. "Vi gjorde det for at undgå senere overraskelser. Vi informerede dem om, at deres deltagelse i projektet var nødvendig, og det endte også med, at de godkendte legebåden på stedet uden nogen problemer. Båden opfylder derfor alle krav, men det vigtigste er, at den er blevet til en fantastisk legeplads, som virkelig tilføjer noget helt særligt til De Kuilart. En vandsports-campingplads fuld af vandhunde fortjener denne flotte legebåd.

 

Hurtige fakta

Beliggenhed: Friesland i Holland
Areal: 15 hektar