KOMPANs Magna Centre-legeplads inspirerer vordende designere

KOMPAN legepladser fra hele verden

KOMPANs prisbelønnede udendørs eventyrlegeplads i Magna Science Centre inspirerer kommende legeplads-designere.

Eventyrlegepladsen er ikke kun ekstremt populær hos børnefamilier, men også blandt skoler og andre uddannelsesinstitutioner, som gør brug af pladsens innovative design og teknologi. Så udover at over 200.000 børn har leget på KOMPAN-legepladsen i dens første leveår, får den også jævnligt besøg af skole- og gymnasieelever, som kommer for at udforske dens design som en del af deres studier.

Magna Science Centre, som ligger i Rotherham i England, åbnede i april 2001 og har vundet en række af priser for dets design og indhold, herunder den eftertragtede RIBA Stirling Prize for årets bygning. Besøgstallet overgik alle forventninger i løbet af de første seks måneder, og centeret er blevet beskrevet af den britiske avis The Guardian* som: "alt, som Millennium Experience i Dome ikke var." Den store eventyrlegeplads, som dækker 2.600 kvadratmeter, har vundet prisen Independent Living Design Award for installationernes inkluderende natur.

Anita De Brouwer, der er Magnas uddannelsesleder, har fra starten været meget involveret i eventyrlegepladsen: "Et af hovedmålene for Magna er at give liv til videnskaben og gøre den relevant og interessant. Fra begyndelsen ønskede vi, at eventyrlegepladsen skulle udgøre en integreret del af de besøgendes oplevelse - noget, som understøttede temaerne fra de indendørs installationer og satte dem i perspektiv."

Magna er anbragt i et gammelt stålværk, der spreder sig over 13 hektar land. Hovedbygningerne er imponerende med store specialeffekter og interaktive oplevelser i de indendørs installationer. Området, hvor legepladsen er blevet placeret, er noget af det første, som de besøgende ser, når de nærmer sig indgangen. Så samtidig med at være indbydende og funktionel, skulle legepladsen også være visuelt imponerende, så den ikke blev væk i de store omgivelser. Alt dette udgjorde en kæmpeudfordring for de designere, som blev bedt om at give et bud på projektet.

"Da vi gennemgik de indsendte design, kunne vi se, at KOMPAN havde udviklet noget innovativt og specielt," forklarer Anita De Brouwer. "Og nu, hvor vi har haft åbent i nogle år, har legepladsen vist sig at været endnu bedre, end vi havde turdet håbe på. Den er ekstremt populær og vi får altid virkelig god feedback på den." Det går faktisk så godt med legepladsen, at Anita De Brouwer med jævne mellemrum tager imod skolegrupper, som bruger eventyrlegepladsen som basis for praktisk designundervisning. "Magna handler om, at de besøgende skaber deres egne oplevelser og lærer om deres miljø på en sjov måde," fortsætter Anita De Brouwer. "Det, at området anvendes som en legeplads og til undervisning om design af legepladser, er et fremragende eksempel på, hvordan dette formål kan omsættes til virkelighed."

Legepladsdesignet, som er udviklet af KOMPAN, afspejler de fire elementer: jord, luft, ild og vand, som er en rød tråd i hele Magna Centret, hvor børnene kan opleve disse koncepter på en sjov måde. Da KOMPAN designede området, kombinerede de legeoplevelser for børn i forskellige aldre med en stimulerende opdagelsesrejse gennem de fire forskellige temaer. Dette blev opnået ved en innovativ anvendelse af legeredskaber i hver af de fire zoner, som repræsenterer de fire elementer. På trods af at zonerne udgør en underliggende struktur for legepladsen, er de ikke mere dominerende, end børnene kan udforske og udvikle temaerne på deres egen måde.

I luftzonen er der f.eks. skålformede taleskiver, som børnene kan bruge til at snakke med hinanden på tværs af et picnic-område og en stor femkantet gynge, hvor børnene næsten mødes i midten, når de gynger igennem luften ind mod centerpunktet. I zonen kan man også finde et stort drejende net, en svævebane og et meget højt klatreområde, som alle udtrykker forskellige facetter af lufttemaet igennem legen.

Andre zoner indeholder udstyr som f.eks. et 160 kvadratmeter stort slot med et legemiljø, som indbyder forældrene til at deltage i legen, samt den prisbelønnede Arcturus-konstellation fra KOMPAN GALAXY-serien. Denne konstellation har en særpræget skulpturel form med elementer, som er designet til at appellere til de ældre børns fantasi og evner.

Anita De Brouwer fortsætter: "Eventyrlegepladsen dækker et meget stort område og brede temaer. Og selvom den indeholder nogle store skulpturelle og innovative elementer, som børnene ikke har set før, er legepladsen intuitiv og nem at bruge." Med de op til 1.000 børn, som besøger Magna hver dag, er det også vigtigt, at legepladsen er tilstrækkeligt interessant for et meget stort antal børn på samme tid. Derfor er sammensætningen af legeredskaber designet til at appellere til alle børn uanset alder eller evner med vægt på elementer, som ikke forårsager kødannelse. Anita De Brouwer er især begejstret for de mange forskellige legemuligheder, som legepladsen byder på: "Der er elementer for børn, som foretrækker aktiv eller kreativ leg, såvel som elementer med indbyggede siddepladser til dem, som hellere vil kigge på end at deltage selv."

Eventyrlegepladsen er designet til at appellere til alle lige fra småbørn til teenagere. Og som Anita De Brouwer understreger: "Når selv gymnasieelever bruger den som en del af deres studie, favner området virkelig bredt." Så udover at være et prisbelønnet miljø for børn i dag, kan det være at KOMPANs eventyrlegeplads i det britiske Magna Centre også bliver en inspirationskilde for fremtidens prisbelønnede legepladsdesignere.

 

Hurtige fakta
Beliggenhed: Rotherham i Storbritannien