Maurik ø-park

KOMPAN legepladser fra hele verden

En moderniseret attraktiv ø-park. En sjov opdagelsesrejse langs diger og marskland.

At lege handler om at gå på opdagelse, og hvad kan være mere spændende end eventyr på vandet? I Mauriks ø-park har børn nu i et stykke tid kunnet tage på en opdagelsesrejse i hjertet af Betuwe. 16 individuelle legeredskaber markerer ruten, som børnene kan følge langs digerne og marsklandet. Og takket være den nye legerute er campingpladsen nu også for alvor blevet moderniseret, hvilket har gjort den meget interessant for dens vigtigste målgruppe: nemlig familier med børn i alle aldre. KOMPAN leverer udstyret, og de ansatte i parken samler og monterer det. Medejeren Lennard Kempers forklarer: "Vi ved, at KOMPAN leverer kvalitetsprodukter, som kræver meget lidt vedligeholdelse."

Ø-parken i Maurik ligger i hjertet af området Betuwe med sine snoede diger, idylliske landsbyer og blomstrende frugtplantager. Det er en fryd for øjet at cykle og vandre her i "Hollands frugthave", som det også kaldes. Maurik i sig selv er en fredelig landsby ved bredden af den hollandske del af Rhinen og er omkranset af historiske byer og karakteristiske landsbyer som f.eks. Wijk bij Duurstede, Tiel og Amerongen. Campingpladsen har alt, hvad man har brug for til alle tiders campingferie, og børnene bliver aldrig trætte af det tropiske indendørs legeparadis og legekutteren.

Sikker leg

Det var tid til udskiftning. For det første fordi de gamle legeredskaber på det tidspunkt var omkring ti år gamle, og for det andet fordi børn i dag kræver mere af legeredskaber. Ø-parken i Maurik har indset vigtigheden af at have legefaciliteter, som følger med tiden samt behovet for legepladser til forskellige aldersgrupper. Lennard Kempers fortsætter: "Her kan man finde udstyr, hvor børnene kan løbe rundt, mens forældrene holder opsyn. Det er også godt for forældrene, fordi de kan sidde og sludre på terrassen, mens de holder øje med deres børn. På denne måde kan hele familien få en god ferie uden bekymringer."

Det var ikke nogen forhastet beslutning, da familieforetagendet bag ø-parken valgte deres nye legeredskaber. Lennard Kempers havde indhentet flere forskellige forslag, men bestemte sig til sidst for KOMPAN.

Der er også forskellige legeredskaber i nærheden af campingområderne, som er specielt beregnet til campingpladsens primære målgruppe: nemlig børnene mellem 3 og 8 år. Nogle af redskaberne er anbragt mellem campingvogne og bungalows. "Her placerer vi familier med små børn, som endnu ikke kan lege alene", siger Lennard Kempers. "Så kan forældrene holde øje med dem." En central legeplads alene virker ikke, så derfor besluttede vi at installere nye, mindre legeredskaber 16 steder rundt omkring på campingpladsen.

 

Hurtige fakta

Beliggenhed: Maurik i Holland