Pfronten går forrest inden for tysk digitalleg

KOMPAN legepladser fra hele verden

Den lille by Pfronten i Sydbayern i Tyskland ser legepladser som et vigtigt bidrag til børns og familiers sundhed og velvære. For at få børn, som ikke er så fysisk aktive, til at lege udendørs, besluttede kommunen sig for at modernisere legepladserne med en række digitale legeprodukter fra KOMPAN ICON.

Pfronten er et turistmål og anerkender legepladsernes vigtige rolle, når familierne vælger deres feriested. Turistdirektøren i Pfronten, Jan Schubert, forklarer: "Vores ferieløfte til turisterne er 'Natur, som gør indtryk'. Det gælder både for små og store, og med den nye KOMPAN ICON-legeplads kan vi markedsføre os som et moderne og familievenligt turistmål."

Legepladsen er én blandt 9 andre i Pfronten, som er en lille by med 8.000 indbyggere, og i juni blev moderniseringen fejret med en stor åbningsceremoni, hvor børnene spillede sammen i hold. Alle legepladser i Pfronten har et tema, og denne legeplads kaldes for "planetpladsen". Designet af legepladsen er resultatet af et samarbejde mellem børnerettighedsorganisationen Kinderschutzbund Ortsgruppe Pfronten, KOMPAN og den lokale kommune.

Legepladsen er beregnet til alle aldersgrupper, men fokuserer på børn fra 8 til 15 år. Spilleaspektet i det digitale legeredskab KOMPAN ICON tiltrækker børnene og får dem til at svede i venlig konkurrence, hvor det gælder om at have det sjovt, når de spiller spil, som f.eks. Colour Catch. Her skal børnene trykke på flest mulige knapper i deres valgte farve inden for et givet tidsrum. Udover ICON-aktiviteterne råder legepladsen også over en klatrestruktur med planeter som tema, en vippe, gynger, balancebjælker, sandkasser, en svævebane samt en kæmpe rutsjebane.

Planet-legepladsen ligger på et fremspring med udsigt ud over Alperne, og et af byens webcams er placeret her, så turisterne kan se stedet. Det giver også byens unge indbyggere mulighed for til enhver tid at tjekke, om deres venner er på legepladsen.

Se www.pfronten.de for yderligere oplysninger.

 

Hurtige fakta

Beliggenhed: Pfronten i Tyskland