Samvær og leg udenfor!

KOMPAN legepladser fra hele verden

Institutionen ‘t Goudvisje (Guldfisken) giver børnenes fantasi frit løb

At være ude i det fri med sine venner, opdage verden omkring sig og finde nye eventyr bag hvert træ. Er der noget mere vidunderligt end børn, der leger og udforsker verden? Ikke hvis man spørger Berry Vissers. Sammen med sin kone Nanna har han ledet institutionen 't Goudvisje siden 1997, og det skal lige siges, at fra det øjeblik, man sætter foden i lokalerne på Canadasingel i Rosmalen i Holland, strømmer der glæde ud fra den smukke grønne legeplads, der omgiver bygningen. Med de glade KOMPAN-farver og den grønne baggrund er det noget af en legeplads!

Institutionen 't Goudvisje efterlever deres egen selvstændige filosofi, når det kommer til legepladser. "Helt fra starten har vi ønsket at gøre tingene anderledes og bedre. Vi ønsker ikke en kedelig gårdsplads, men en eventyrlig og inspirerende legeplads, hvor man altid kan opdage og opleve noget nyt, præcis som ude i naturen." Resultatet er en legeplads på mere end 600 kvadratmeter med niveauforskelle og spændende vinkler, hyggelige hjørner og kroge, sjove skyggeeffekter og vigtigst af alt - masser af grønne planter. I midten er der en bakke med en stor rutsjebane, som markerer overgangen mellem de forskellige alderstrin. Institutionen 't Goudvisje er nemlig også fritidshjem for skolebørn og har derfor børn i alderen 0-12 år.

Kontakt med hinanden

"Vores filosofi er, at man ved at lege med hinanden opdager sig selv, men det er naturligvis forskelligt for de forskellige aldersgrupper. For de helt små drejer det sig om at røre, men dufte giver også meget vigtige sanseintryk. Derfor lader vi græsset gro lidt længere end normalt, og planter duftende blomster. For de ældre børn har vi et særligt "lukket" område, hvor de kan lege og snakke sammen. Uden at være under direkte opsyn, for sådan skal det være, når man er lidt ældre!" På legepladsen kan alle finde en plads - de yngste kan lege på og under legeredskaberne på plænen, småbørnene løber rundt efter hinanden på den lille bakke eller gennem den "underjordiske" tunnel, som er et kloakrør, der hurtigt er blevet et af favoritstederne. Børnene spiller fodbold, og hvis solen skinner og vejret er godt, fylder personalet det lille soppebassin, så de mindste kan plaske med vand om sommeren."

Kvalitet og tillid

Siden 't Goudvisje blev grundlagt i 1997 har de anvendt legeredskaber fra KOMPAN, og de fleste er stadigvæk i brug. "Man kan roligt sige, at vi har et godt forhold til hinanden," smiler Berry Visser og påpeger, at han "flakkede lidt rundt" tidligere. Men det varede ikke længe. "I sidste ende leder vi efter kvalitet, sikkerhed og en fælles vision. Det har vi fået med Ank Duteweert fra KOMPAN. Hun har selv en baggrund inden for børnepædagogik og forstår præcis, hvad vi snakker om. Ydermere - som du kan se, holder redskaberne rigtig godt selv efter års intens brug, og redskaberne kombinerer og supplerer hinanden fint. Alt har en funktion, og der er meget at opdage og udforske. Det var præcis det, vi ledte efter."

En anlægsplan på ekspertniveau

Samarbejdet mellem KOMPAN og 't Goudvisje vil snart fortsætte og udvikles i en hel særlig retning, nemlig i form af en ægte institutionsbondegård tæt ved Empel. Der er en rigtig gårdsplads med dyr og køkkenhave, og derudover klatrevægge og masser af sand at boltre sig i udover de "naturlige" legeredskaber. Der er en stor legeplads på mere end 1200 kvadratmeter, hvor det hele ved første øjekast ligner ét stort virvar. Men børnene kan sagtens finde deres vej rundt i dette paradis, hvor KOMPANs Alfehus er et hit!

"En ny legeplads står og falder med hele anlægsplanen, og denne nye børnebondegård er meget vellykket. KOMPAN har skabt en plan, hvor alting falder i hak: legeredskaber, grønne planter, dyr, en cykelbane osv." Berry Vissers påpeger, at det vigtigste har været, at legeområdet opfordrer børnene til at gå på opdagelse på egen hånd. "Læg en stor sten langs en sti, og ét barn vil se det som en flad bygning og et andet som en benzintank, mens et tredje vil bruge stenen som målstreg i et Formel 1-løb. Det er essensen af leg - at lade fantasien få frit løb."

 

Hurtige fakta
Placering: Rosmalen og Empel i Holland