Sjov ferieleg for både små og store!

KOMPAN legepladser fra hele verden

For 40 år siden ombyggede Keijzer-brødrene en gammel bondegård uden for Eersel i Holland til en campingplads.

I dag er denne gård vokset og blevet til fritidscentret "Ter Spegelt" med 65 hektar fyldt med legeredskaber fra KOMPAN. Forretningsdirektør Angelique Joosten viser os en
verden fuld af feriesjov.

"Vi har særlige campingområder for familier med børn i alle aldre, mest for børn imellem 0 og 6 år, som kræver mere opsyn. Men vi har også områder for lidt større børn med helt andre typer legeredskaber. Med teenagerne er det en anden historie, fordi de helst vil have
deres eget sted, f.eks. ved den indendørs strand. Vi grupperer besøgende med andre familier med børn i den samme alder, så alle kan finde nye venner lige i nærheden."

De forskellige campingområder er udstyret med aldersbestemte legeredskaber, så børnene kan brænde deres energi af sammen med deres venner og samtidig være inden for forældrenes synsvidde. De kan så læne sig tilbage og nyde en afslappende ferie. Børn i alle aldre kan finde sammen og lege i campingpladsens midtpunkt, KOMPANville, som er et stort og farverigt legeområde med KOMPANs legetog, forskellige Galaxy-kombinationer
og et meget højt klatretårn med en rutsjebane.

Ifølge Angelique Joosten er området altid fyldt med børn, og der er masser af bænke rundt omkring, hvor forældrene kan slappe af, mens børnene leger. "Det er virkelig et sted, hvor folk
mødes for at sludre, og hvor børnene bare kan slå sig løs og tumle rundt."


Hurtige fakta


Beliggenhed:
Eersel i Holland