Ny undersøgelse: KOMPAN ICON
16-08-2010
Mindst 33% af Europas teenagere lever ikke op til Verdenssundhedsorganisationen WHOs minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet. Et nyt studie fra Syddansk Universitet, udarbejdet for KOMPAN Play Institute, fastslår at ved leg på KOMPAN ICON digitale legestrukturer opnår børnene et acceptabelt niveau af moderat fysisk aktivitet og forbrænder kalorier.
"En mulighed for at øge aktivitetsniveauet"
"Produkterne giver de unge en chance for at øge deres mængde af moderat fysisk aktivitet i frikvartererne", fortæller lektor Karsten Froberg, centerleder for Center for Research in Childhood Health, RICH, Institut for Idræt og biomekanik, Syddansk Universitet.
"Vi konkluderer at KOMPAN ICON Space and Nova bidrager til øget energiforbrænding i frikvartererne hos de 14årige, vi har målt", fortsætter Karsten Froberg.
"Selvvalgte grupper: øget aktivitet"
"Der er en lille tendens til at aktiviteten og energiforbrændingen er højere, når de unge selv vælger deres grupper i legene på ICON. Modsat er den en anelse lavere, når grupperne er blevet tilfældigt udvalgt af os," fortæller Mathias Ried-Larsen, forskningsansvarlig på projektet.
"Vi er glade for undersøgelsen. Den er blevet foretaget på Københavns Internationale Skole, CIS, i Hellerup, som også var en af testskolerne, da vi testede KOMPAN ICON produkterne for tre år siden. Det betyder, at nyhedens interesse har lagt sig. Vi får altså en realistisk måling af effekten af at have KOMPAN ICON i skolegården", siger Jeanette Fich Jespersen, KOMPAN Play Institute.
"Alt for mange unge teenagere holder op med at være fysisk aktive. At KOMPAN ICON motiverer dem til fysisk aktivitet betyder, at et af de to vigtigste succeskriterier for produktlinien er blevet opfyldt. Det andet succeskriterium var at skabe social kontakt. Når eleverne leger endnu mere intenst på produkterne i de selvvalgte grupper et det et vink om, at KOMPAN ICON og fri leg på legepladsen også støtter de unges sociale samspil."
