Børnehuset Midgård, Odense

Historien bag

Fællesrummet i Børnehuset Midgård fungerede ikke optimalt for hverken børnene eller personalet. Der var ikke plads til leg og støjen gjorde det til et hektisk og stressende arbejdsmiljø for pædagogerne. På mange måder virkede det uoverskueligt, at gøre fællesrummet til en del af en god hverdag – både i forhold til legeværdi og arbejdsmiljø.

I samarbejde med vores indretningsarkitekt fandt børnehuset en fornuftig løsning som medinddrog rummets indretning i det daglige pædagogiske arbejde.

Rum i rummet

Med fleksible legemøbler, tæpper og akustikvægge kan der nu dannes små rum i fællesrummet. Her har børnene mulighed for at lege uforstyrret i små grupper. De mindre legeområder og de lyddæmpende møbler og tæpper bidrager til et væsentligt lavere støjniveau og et langt mere behageligt og fleksibelt miljø.

Pædagogerne har nu mulighed for at ændre indretningen ved at flytte elementerne og skabe nye legeområder i fællesrummet. De fleksible møbler kan hurtigt og nemt ændres fra at være et legemøbel til et bord, hvor der kan tegnes. Ved at skabe mange og tydelige legezoner i rummet signalerer man, at her er plads til distinktive lege i små grupper.

Trafikken er blevet ledt uden om zonerne, så børnene kan lege uforstyrret. Det har resulteret i færre konflikter blandt børnene, der søger ind i fællesrummet for at lege. Sammen med de lyddæmpende elementer bidrager dette til et langt mindre hektisk arbejds- og legemiljø. 

Ro og orden...

Det bedste rum er et rum uden rod og visuel støj. I fællesrummet har de fået fleksible vægelementer til opbevaring, som er med til at skabe orden og struktur. De let aftagelige kasser og elementer kan hænges i børnehøjde, eller tages helt af, så børnene både kan lege med dem og tage kasserne med legetøj ud i zonerne. Det er også muligt at hænge elementer over børnehøjde, hvis de ikke skal bruges af børnene. Indretning med sådan en opbevaring sparer plads og tid - det er nemt at finde legetøj, og let at rydde op.

...giver bedre leg

Med lave akustikvægge på hjul kan man både skabe fleksible legezoner og dæmpe støjen. Sådan får man auditiv ro i zonerne og visuelt overblik for fagpersonalet. Væggen kan let trilles væk, når hele rummet skal udnyttes op én gang.

Med en indretning i rolige zoner, er det nu muligt for flere børn at lege uforstyrret og fordybet i de forskellige lege- og læringsmiljøer i det samme rum.

Tilmed har de runde spiseborde med lyddæmpende bordplader medvirket til, at frokosten er blevet en roligere og mere afslappet oplevelse i hverdagen.

Fysisk

Social-emotionel

Kognitiv

Kreativ

Zoneinddelte rum giver stor legeværdi og plads til læring!

Ved at inddele rummet i små rum og zoner og uden krydsende gangstier, har Børnehuset Midgård formået at udnytte deres fællesrum til fulde med masser af legeværdi og mindre støj. Ved at inddele rummet med fleksible møbler får man:

 

  • Flere funktioner i samme rum
  • Forskellig/Dynamisk rumidentitet med forskellige legemuligheder
  • Uforstyrret, længerevarende og mere fordybet leg
  • Mindre støj og færre konflikter

”VI HAR FORMÅET AT GØRE RUMMET TIL ET STED, HVOR VÆSENTLIGT FLERE BØRN END FØR KAN LEGE OG FORDYBE SIG I DE FORSKELLIGE LÆRINGSMILJØER, UDEN AT DER BLIVER ET UBEHAGELIGT STØJNIVEAU."

Anja Albæk Jørgensen

Daglig pædagogisk leder

Børnehuset Midgård

Børnehuset Midgård

Fyn, Odense , Danmark