Børnehuset Novrupvej

Den selvejende integrerede daginstitution Børnehuset Novrupvej i Esbjerg har fået den legeplads de længe har drømt om og sparet sammen til. KOMPAN har designet og indrettet legepladsen med fokus på vuggestuebørn, hvis fysiske, sociale, kognitive og kreative udvikling skal understøttes med attraktive og stimulerende redskaber/aktiviteter. 

Legepladsen har 3 legeområder, som inviterer børnene til forskellige lege og aktiviteter. 

Område 1 indeholder blandt andet en sand- og vandleg station, der kan give børnene en forståelse af årsag-virkningssammenhænge. Derudover er der et skovslot med rutsjebane der giver sus i maven, og en hængebro der udfordrer balancen, mens labyrinten med 3 rum i hjørnet giver børnene en oplevelse af spænding, idet de kan overraske hinanden ved labyrintens mange døre og åbninger. 

Område 2 opfordrer til tema- og rolleleg med genkendelige trafikelementer i form af vejmarkeringer, en bil, et værksted og et kolonihavehus som destination. Disse elementer stimulerer børnenes kommunikation og fantasi. 

Område 3 sætter mere fokus på balanceevnerne med balancestubbe på en grøn bakke, en roterende Junior Spica stang og en solsikkegynge, hvor de helt små rollinger op til 4 års alderen kan lære at gynge uden hjælp fra en voksen. Fugleredegyngen er dog den, der i dette område tiltrækker mest opmærksomhed. Her stimuleres børnene kognitivt ved deres interaktion, når de gynger sammen, og træner samtidig deres grovmotoriske færdigheder og rumfornemmelse.

KOMPAN har indrettet hele legepladsen med et underlag i helstøbt gummibelægning og grafiske elementer fordelt over arealet, samt mindre områder med sand eller græs. 

Skulle børnene få lyst til at se hvad der foregår på den anden side af stakittet, der indhegner pladsen, kan de kigge ud ad de kuppelformede vinduer og vinke til forbipasserende.

Drømmelegepladsen

Den selvejende integrerede daginstitution Børnehuset Novrupvej i Esbjerg har fået den legeplads de længe har drømt om og sparet sammen til. 

Fysisk

Social-emotionel

Kognitiv

Kreativ

Børnehuset Novrupvej

Jylland, Esbjerg , Denmark