Innovative legeredskaber - nøglen til mere leg

En ny undersøgelse lavet af KOMPAN Play Institute viser, at innovative legeredskaber er nøglen til mere leg.

Legepladser er blevet identificeret som det sted i parker, hvor børn bruger mest energi. Derfor har KOMPAN Play Institute undersøgt, hvad der får børn og deres forældre til at blive på legepladsen. Det er gjort ved at interviewe 177 voksne og 50 børn på en nyrenoveret legeplads ved Flag Pole Hill i Dallas i USA.

“Den udendørs legeplads er fantastisk for mit barns helbred, og vigtig fordi det giver os mulighed for at komme udenfor og få frisk luft,” sagde en forælder i interviewet. KOMPAN Play Institute’s forskning viser, at 98 procent af forældrene synes, at legepladser er vigtige. De vigtigste årsager til det er, at det har en positiv indflydelse på deres børns sundhed, og at deres børn leger i den friske luft. Den nye legeplads ved Flag Pole Hill imponerer både børn og deres forældre, og den har faktisk øget brugen af parken med 77 procent.

73 procent af forældrene fortalte, at grunden til at de besøgte legepladsen var de unikke legeredskaber. Forældre tilkendegiver, at for at en legeplads er attraktiv, er det vigtigt at have unikke legeredskaber til forskellige aldersgrupper. En bred vifte af legepladsudstyr sikrer, at legepladsen er sjov og attraktiv for alle aldre og fysiske færdigheder. 

Klik på linket nedenfor for at lære mere om undersøgelsen, og læs KOMPAN Play Institute’s fem anbefalinger til hvordan man designer attraktive legepladser, der i gennemsnit får børn til at lege på dem i længere tid end en time.

Se undersøgelsens vigtigste pointer herunder

KPI_DK_Texas_Retention study_infographic.png