Fysisk aktivitet hos børnehavebørn

Udendørs leg er nøglen til mere fysisk aktivitet i børnehaver

Denne undersøgelse viser, at børnene i en børnehave, hvor de tilbringer det meste af deres tid i et godt indrettet udeområde, er 35 % mere fysisk aktive end børnene i de andre børnehaver i undersøgelsen.

Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler, at alle børn og unge er fysisk aktive med moderat til høj intensitet i 60 minutter om dagen. Denne undersøgelse har til formål at undersøge det fysiske aktivitetsniveau blandt de tre- til seksårige i løbet af deres tid i børnehave.  

Fri udendørs leg i godt indrettede udeområder er nøglen, når det handler om at have positiv indflydelse og forbedre det fysiske aktivitetsniveau hos børnehavebørn.