Robinia Leg, Spil & Lær

Robinia Leg, Spil & Lær er KOMPANs seneste opfindelse til småbørn. Med udgangspunkt i børnenes udviklingsmæssige behov indbyder Robinia-legeredskaberne til kreativ leg og rolleleg. Produktlinjen tilbyder pædagogisk sanseleg ved jorden tilpasset børnehavebørns behov.

Leg & Lær

Legehuset

Et legehus spækket med aktiviteter, der indbyder til rolleleg, sanseleg og social leg. Den store konstruktion er meget inkluderende, og mange børn kan lege sammen fra alle sider, uden at der opstår konflikter.

Den lille købmandsdisk, spejlet og uret indbyder til rolleleg og social leg. Børnene kan øve virkelige situationer og udvikle deres sprog. De små trommer og musikpaneler giver børnene mulighed for at udforske lyde og rytmer.

Tavlen

På tavlen kan børnene træne deres finmotorik ved at tegne eller måske øve sig på deres første bogstav eller ord. Den tosidede konstruktion opmuntrer børnene til at lege side om side og interagere med og lære af hinanden.

De voksne kan bruge tavlen som et undervisningsværktøj og interagere med børnene, mens de leger. De voksne kan være rollemodeller for korrekt adfærd og observere og vejlede, imens der leges.

Spil & Lær

Scenen

Rolleleg er børns måde at udvikle en forståelse for de sociale spilleregler og det, der sker omkring dem. Når de leger sig igennem forskellige scenarier, sætter børnene ord på deres oplevelser og lærer verden bedre at kende.

Rolleleg udvikler også børnenes sociale kompetencer, sprog og kommunikationsevner.

Robinia2pictureswithwhitespace.jpg

Related News