De danske udeområder har gennem det seneste år været udsat for en massiv tilstrømning af børn, voksne og ældre. Vi har brug for bevægelse, fællesskab og udendørs tid for at vi kan trives. Just Human og KOMPAN ønsker med More Play puljen fortsat at støtte projekter som skaber gode muligheder for sundhed og trivsel i den danske befolkning.
Vi lever i en meget speciel tid hvor både børn og voksne naturligt har oplevet motivationen dale og bevægelsen udeblive fra vores hverdag. Til dette webinar kan du høre meget mere om hvad dette gør ved os som mennesker. Samtidig kan du få inspiration til hvad du kan gøre for at holde dig aktiv og opretholde en høj motivation og trivsel.
Inspirationen til More Play Puljen kommer fra Chris MacDonald og hans non-profit organisation Just Human, hvis’ mission er at inspirere unge og deres rollemodeller til at passe på sig selv og hinanden.
Sammen med KOMPAN samarbejdes der for at udvikle og etablere lege- og aktivitetspladser, hvor børn og voksne kan mødes og være sammen. Formålet med lege- og aktivitetspladserne er, at skabe sociale mødesteder, hvor forældre kan være aktive sammen med deres børn og få samvær, nærvær og gode fælles oplevelser med leg og bevægelse.
Just Human og KOMPAN samarbejder om More Play Puljen med en fælles vision om at fremme trivsel og sundhed i det danske samfund og skabe inspirerende uderum, der giver gode muligheder for samvær, leg og aktivitet.
"Bevillingen fra More Play Puljen gav os et kæmpe rygstød og gejst på at nå i mål med vores drømmeprojekt her i Tommerup.
Udover den økonomiske hjælp har rådgivningen og visualiseringen været os til stor hjælp både i det videre arbejde med at finde yderligere fondsbevillinger og også at få et flot resultat der hænger godt sammen med naturen på stedet."
Martin Winther-Gaasvig
Tommeruppernes Lokalråd